Læs om hvem jeg er

Hvem er jeg?

Mit navn er Maibrit Sander Nielsen. Jeg blev født på en varm og solrig sommerdag i august 1967. Jeg har altid været et idérigt, nysgerrigt og energifyldt menneske med et stort drive og gåpåmod, krydret med positivisme og empati for andre mennesker.

Jeg er mor til to fantastiske voksne børn og farmor til en smuk og unik pige. Jeg er gift og vi har været sammen siden 2014.

Lige siden jeg blev bevidst om, hvad der er godt for krop, sind og sjæl, har det haft min interesse og fyldt både min fritid og senere mit arbejdsliv.
Jeg har et holistisk menneskesyn og tror på, at alt, hvad vi omgiver os med, såsom miljø, privatliv, uddannelse, erhverv, tanker, følelser og kost, påvirker os. Negative tanker, uforløste følelser, traumer og dårlig ernæring påvirker vores fysiske krop og kan give sygdomme. Omvendt kan et positivt mindset, bearbejdelse af følelser og en sund kost gøre os raske.

Der er nogle mennesker, der rammes hårdt i livet og har svært ved at se deres eget potentiale for udvikling. For mig er det vigtigt, at det enkelte menneske får mulighed for at finde frem til det, som giver mening for dem, snarere end hvad der anses som “normalt” eller godt af andre.

Jeg elsker kreativitet i alle former og har prøvet kræfter med mange forskellige kreative udfoldelser, herunder smykkefremstilling. Jeg er en passioneret motionist og nyder at cykle, løbe og gå i naturen. Jeg har også altid interesseret mig for fitness og forskellige træningsformer.
Jeg er oprindeligt uddannet pædagog i 2001 og har arbejdet som vuggestue, børnehave og SFO og skolepædagog, AKT ‘er, leder af en ungdomsskole og har sammenlagt herudover været i det socialpædagogiske felt i 15 år, Sideløbende med min faste stilling på en døgninstitution, har jeg været lærervikar, fitnessinstruktør og har løbende deltaget i efteruddannelse inden for det socialpædagogiske felt

Alternativbehandler…

– og hvorfor så det?

Jeg har som nævnt, altid haft en stor interesse for understøttende alternative behandlingsmuligheder og derfor besluttede jeg efter mange års erfaringer med håndtering af børn og unge med særlige udfordringer og behov, at uddanne mig inden for det alternative.

Jeg valgte at investere både økonomisk og med min fritid i uddannelser inden for forskellige alternative behandlingsformer. Gennem studier af læren om traditionel og klassisk Kinesisk medicin, meridianer, elementer, chakra samt viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære har jeg opøvet viden, teknikker og kompetence til at hjælpe/ lindre og, eller understøtte mennesker med deres forskelligartede symptomer/ lidelser og ubalancer.

Marts 2020 grundlagde jeg firmaet ZONESANDER. I dag omfatter det Klinik ZONESANDER og ZONESANDER/SHOP, hvor jeg sælger smykker i halvædelstene og krystaller af eget design samt produkter og accessories fra NUORI.

December 2022 fik jeg, udover min lille klinik på Dalgade 28 i Egtved, en fantastisk mulighed for at åbne mit eget klinikrum ved Klinik TNT Kiropraktik i Kolding, hvor der er stor mulighed for tværfagligt samarbejde. Klinik TNT har foruden kiropraktorer en læge, en sygeplejerske, en assistent og en receptionist.

Jeg er RAB ved ZCT og deltager jævnligt i efteruddannelser og kurser for at udvikle min viden og kompetencer samt opretholdelse af min godkendelse.

Book tid