Natural Face Lifting
Læs mere om natural Facial Lifting
Oplev den ultimative ansigtsbehandling med Natural Face Lifting (NFL)
Natural Face Lifting (NFL) er en dybdegående, revitaliserende behandling, der kombinerer gamle, velafprøvede teknikker med moderne tilgange for at forvandle din hud og give dit ansigt en ungdommelig glød. Denne behagelige og afslappende behandling er designet til at løsne spændinger, stimulere blodcirkulationen og forbedre hudens elasticitet, samtidig med at den giver dig en følelse af dyb ro og velvære. Uanset om du ønsker at reducere fine linjer, afhjælpe stress, få lindring af spændte kæbe og ansigtsmuskulatur eller blot forkæle dig selv med en naturlig ansigtsløftning, er NFL den ideelle løsning.
Behandlingen er skånsom, effektiv og tilpasses dine specifikke behov, så du opnår både synlige og følbare resultater allerede efter få sessioner.
Et touch af luksus med NUORI
I behandlingen bruger vi produkter fra NUORI – en eksklusiv serie af naturlige hudplejeprodukter, der kombinerer innovation med synlige resultater, se mere her
Fordele ved Naturlig Face Lifting (NFL)
Opdag fordelene ved Natural Face Lifting (NFL)
Natural Face Lifting (NFL) er en effektiv og naturlig behandling, der arbejder med både ansigtets muskler og energibaner for at skabe balance og forbedre hudens udseende. Behandlingen er skånsom og afslappende og giver synlige resultater, der ikke kun forbedrer dit ansigts udseende, men også fremmer dit generelle velvære.
Fordele ved Natural Face Lifting (NFL):
- Toner ansigtsmusklerne og løsner ophobet spænding.
- Forbedrer hudens struktur og stimulerer blodcirkulationen.
- Reducerer fine linjer og rynker, samtidig med at huden bliver blødere.
- Lindrer spændingshovedpine, kroniske hovedpiner og træthed i øjnene.
- Understøtter lymfedrænage og fremmer detox.
- Skaber ro og fremmer dyb afslapning.
- Synlige resultater allerede efter få behandlinger.
Om behandlingen
Om behandlingen
Behandlingen starter med, at du bliver pakket varmt ind, hvilket skaber en følelse af tryghed og afslapning. Derefter masseres Dècolletéet, nakke, ansigtets zoner og muskler, nakke og hårbund. Massagen løsner spændinger og giver en dyb følelse af afslappethed.
Forløbet inkluderer følgende trin:
- Kropsakupressur – Beroligende tryk langs ben, krop og arme for at løsne spændinger.
- Afrensning og peeling – Forbereder huden på de næste trin og giver en frisk start.
- Massage – Anvendelse af forskellige teknikker og tryk, der effektivt løsner spændinger og fremmer afslapning.
- Marmorkugler og jadesten – Afkølende og stimulerende massage, som forbedrer hudens elasticitet og fremmer blodcirkulationen.
- Fugemaske og pleje – Tilpasset din hudtype for at opnå den bedst mulige pleje og effekt.
- Afslutning – Behandlingen rundes af med beroligende akupressur, som skaber balance og ro.
Til fjernelse af div. Renseprodukter, peeling og maske anvendes varme fugtige klude, og varme håndklæder.
Under din første behandling vurderer vi dine behov og planlægger et individuelt forløb, der er skræddersyet til både din hudtype og dine ønsker.
Hvor ofte?
Skræddersyet behandling til dine behov
Du kan vælge at forkæle dig selv med en enkeltstående, eksklusiv behandling som et luksuriøst pusterum i hverdagen. Denne behandling kan opleves som en dybdegående selvforkælelse, der gør noget godt for både din hud, din muskulatur og dit generelle velvære.
Hvis du derimod ønsker at arbejde mere målrettet med din hud og opnå synlige resultater over tid, kan vi anbefale at du starter op med et intensivt forløb på 6 behandlinger med en uges mellemrum. Denne tilgang giver din hud og ansigtsmuskulatur optimale betingelser for forandring og regenerering.
Uanset om du vælger en enkeltstående luksusbehandling hver fjerde uge, et længere interval eller et intensivt forløb, er hver behandling designet til at give dig en følelse af balance, ro og fornyet energi. Hos Klinik ZONESANDER hjælper jeg dig med at finde den løsning, der passer bedst til dine ønsker og behov.
Natural Face Lifting (NFL) & Japansk Lifting
Natural Face Lifting (NFL) og Japansk Lifting er begge kraftfulde behandlinger, der arbejder med at forbedre hudens sundhed, fremme afslapning og skabe balance i ansigtet og kroppen. Selvom de deler visse teknikker – som akupressurpunkter, brug af Gua Sha-sten og jade-roller, samt behandling af kroppens energibaner (meridianer) – er deres fokusområder forskellige, hvilket gør dem til en perfekt kombination, når de kombineres i et skræddersyet forløb.
Natural Face Lifting (NFL) er designet til at tone ansigtets muskler, løsne spændinger og stimulere blodcirkulationen. Behandlingen reducerer fine linjer, giver et løft og fremmer lymfedrænage. NFL hjælper også med at lindre spændingshovedpine og træthed i øjnene, hvilket efterlader dig med en følelse af ro og fornyet energi.
Japansk Lifting arbejder dybere ved at integrere elementer fra zoneterapi og meridianbehandling for at skabe balance i hele kroppen. Gennem ansigtsmassage med Gua Sha og jade-roller stimuleres hudens elasticitet og vitalitet, samtidig med at behandlingen hjælper med at reducere stress. Japansk Lifting er ideel til at fremme en sund og strålende glød.
Når du kombinerer disse to behandlinger, får du en kraftfuld og helhedsorienteret tilgang til hudpleje og velvære. Hver behandling komplementerer den anden, og sammen opnår du optimale resultater:
- Natural Face Lifting fokuserer på muskeltoning, spændingsløsning og forfriskning af ansigtet, halsen og nakken. Behandlingen inkluderer også en let peeling og en fugtmaske for ekstra pleje.
- Japansk Lifting giver en dybere balance i hele kroppen, hvilket forstærker virkningen på både huden og dit generelle velvære. Behandlingen inkluderer også en lermaske for ekstra pleje af huden.
Hvem er forløbet til?
Dette forløb er ideelt for dig, der ønsker:
- Et naturligt alternativ til kosmetiske behandlinger
- En mærkbar forbedring af hudens tekstur, spændstighed og glød
- En helhedsorienteret tilgang, der arbejder med både ansigt og krop
- Lindre stress, spændinger og træthed i ansigt og krop
Under den indledende konsultation vurderer vi sammen dine behov og skaber et individuelt tilpasset forløb, så du får den fulde fordel af begge behandlingers styrker.
Hvad kan du selv gøre for at støtte din hud?
Hvad kan du selv gøre for at støtte din hud?
Vores hud afspejler, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. Ved at skabe balance i vores hverdag kan vi opnå den bedste pleje og opretholde hudens naturlige glød. Her er nogle enkle, men effektive måder, du selv kan pleje og styrke din hud – både indefra og udefra:
- Vælg hudplejeprodukter, der er tilpasset din hudtype.
- Sørg for at få en god nats søvn og drik masser af vand.
- Spis næringsrig mad fyldt med grøntsager og frugt.
- Dyrk regelmæssig motion og giv dig selv tid til at slappe af.
- Oprethold en positiv indstilling og find balance i din hverdag.